Axis er et helt nyt sæt højttalerstandere fra BLOK, skabt til at sikre maksimal ydelse fra kompakt- og standerhøjttalere, i et elegant design med finish der matcher Stax-serien af Hi-Fi-møbler.
Præcision kræver et solidt fundament
Når en højttaler placeres på en stander, bliver standeren en fysisk del af højttaleren som kobles til gulvet. Derfor er det helt afgørende at standeren er af høj kvalitet, så højttalerens ydelse ikke begrænses. BLOK Axis højttalerstandere kan uden tvivl yde de fleste kompakthøjttalere retfærdighed, og sikre at de gengiver lyden så præcis som de er skabt til.

Stabil konstruktion med mulighed for akustisk dæmpning
BLOK Axis er fremstillet med en søjle i ekstruderet metal, som sikrer både stabilitet og styrke, og minimerer uønsket resonans. Søjlen er designet med plads til akustisk dæmpning, og kan fyldes med eks. BLOK IsoFill som, udover at reducere intern resonans, også føjer tyngde og stabilitet til standeren. Toppen af højttalerstanderne er monteret med en præcisionsudviklet metalplade der medvirker til akustisk dæmpning. Den er udstyret med integrerede gummifødder som afkobler højttaleren fra standeren og reducerer uønskede vibrationer i at forplante sig i konstruktionen.
Solid mekanisk afkobling fra gulvet
Axis-standerne fra BLOK står solidt på en elegant og stabil platform af krydsfiner, som ligeledes er med til at reducere vibrationer. Platformen er monteret med fødder som kan stå direkte på gulvet. Der medfølger desuden også spikes i stål, som kan give den sidste mekaniske afkobling hvis der er behov for det. Der medfølger ikke spike-underlag til BLOK Axis. Hvis de benyttes på et trægulv eller lignende, kan der tilkøbes Blok Floor Guard Discs som beskytter underlaget.

Elegant og stuevenligt design
Med et enkelt og moderne design, og en flot finish i sort eller hvid, er Blok Axis højttalerstanderne det helt oplagte valg, når dine standerhøjttalere skal integreres optimalt i stuen eller lytterummet. Axis fås i tre højder, hhv. 54.7, 64.7 og 74.7 cm så de kan kombineres optimalt i forhold højden på højttalerne.
Priser og tilgængelighed
BLOK Axis: 3.195,- uanset højde eller finish – pris. pr. sæt.
BLOK Floor Guard Discs: 229,- – pakke med 8 stk.
BLOK IsoFill: 319,- pakke med 7 kg
BLOK kan købes hos autoriserede Monitor Audio Group-forhandlere, fra september 2026.

