Den helt nye Vestra-subwoofer-serie udvider Monitor Audios udvalg af subwoofere og tilbyder tre overbevisende modeller, der er ideelt egnede til højttalerserier i indgangs- og mellemklassen – uanset om de bruges traditionelt eller i skræddersyede installationsløsninger.
Monitor Audio er stolte af at præsentere den nye Vestra Subwoofer-serie. Den helt nye subwoofer-serie er designet til at udvide Monitor Audios udvalg af subwoofere inden for Home AV og specialinstallationer og giver øget fleksibilitet for både forbrugere og installatører ved at give flere muligheder for højttaler-/systemmatch og større fleksibilitet i forhold til budget.

Udviklet og konstrueret parallelt med Monitor Audios højt anerkendte og nyligt lancerede premium Anthra-subwoofere, indeholder hver af de tre Vestra-subwoofere – W10, W12 og W15 – et akustisk design, der gør det muligt for Monitor Audio at levere på sin ‘Transparent Design Philosophy‘, som kombinerer overlegne designelementer, intuitiv brugeroplevelse og avanceret akustisk ingeniørkunst. Det sikrer, at alle elementer – ydeevne, teknologi og design – arbejder i harmoni.
C-CAM-enheder med høj-lineær lang vandring
Monitor Audio har i næsten fire årtier været førende inden for teknologi og udvikling af metalmembran-enheder. Vestra-subwoofere benytter Monitor Audios egenudviklede C-CAM-membranteknologi (Ceramic-Coated Aluminium Magnesium) – en ideel teknologi til subwoofere. Egenskaberne ved C-CAM sikrer en mere slidstærk, stærkere og lettere membran. Resultatet er en membran, der kan bevæge sig mere lineært under ekstrem belastning sammenlignet med standard aluminiumsmembraner.
Højtydende enheder i Monitor Audio Vestra
Bag C-CAM-membranerne findes kraftfulde nye motorsystemer med tredobbelt ophæng (W12 og W15), forbedret ventilation og større, rundviklede svingspoler af kobber med høj renhed. Ophænget giver bedre kontrol og præcision ved ekstremt lave frekvenser, ventilationen sikrer større luftgennemstrømning og reducerer varme, mens den større svingspole giver maksimal effekt i magnetfeltet. FEA-optimering af ståldelene bidrager til at linearisere Bl-kurven, hvilket resulterer i forbedret ensartethed i det magnetiske felt og reduceret forvrængning. C-CAM-enhedens ophæng er ligeledes nøje optimeret, og tillader den størst mulige membranoverflade, så slaglængden kan kontrolleres uden at overstrække, forvride eller beskadige membranen.
Resultatet af denne gennemførte høj-lineære C-CAM-enhed er, at Vestra-subwoofere leverer enestående basrespons med hurtighed, finesse, total kontrol og kraft – med både musikalitet og dybde.

Kraftfuld forstærkning
Bag den høj-lineære C-CAM-basenhed ligger en formidabel forstærker. Vestra W10 drives af en 250-watt klasse-D forstærker, mens W12 og W15 benytter en 500-watt klasse-D forstærker. Hver forstærker er optimeret og tilpasset den specifikke enhed og højttalersystem. Forstærkerne og deres strømforsyninger er designet i samspil for bedre effektivitet og lavere forvrængning.
Derudover tilbyder forstærkerne en række tilslutningsmuligheder som ubalanceret stereo RCA, LFE-ubalanceret RCA-indgang, brugervenlige DSP-forudindstillinger til rumoptimering samt 12-volts trigger.
Kabinetstyrke
Vestra-subwoofernes kabinetter er omhyggeligt konstrueret med både æstetisk elegance og akustisk ydeevne for øje. Bygget af stift, forstærket og afstivet 15 mm MDF og afsluttet med moderne sort eller hvid vinyl samt en malet mat frontbaffel i 21 mm tykkelse. Den interne afstivning sikrer stabilitet og forbedrer lydpræcisionen. Hvert kabinet minimerer uønskede resonanser og leverer ren, uforvrænget bas med dyb resonans.
Modellerne W10 og W12 har trykkammerkabinet, hvilket giver maksimal fleksibilitet i placering, mens den større W15 har et refleksport-design, der giver en udvidet lavfrekvent gengivelse og maksimal bas-effekt.
Opsummering af nøglefunktioner:
To finishes tilgængelige: Mat Sort og Mat Hvid.
- Avanceret C-CAM-enhed med højlineær vandring med stor fysisk styrke, sikrer en høj ydelse med stor pålidelighed i drift og en mere præcis gengivelse af lyd.
- 250 watt (W10) til 500 watt (W12 og W15) klasse-D forstærkning
- Trykkammerkabinet (W10 og W12) Refleksportkabinet (W15)
- DSP med tre forudindstillinger for tilpasning til rummet
- Stereo RCA-indgange
- LFE RCA indgange
- 12v trigger / 3.5mm mono-stik
Monitor Audio Vestra anbefalet udsalgspris:
– Vestra W10 – 5.995,-
– Vestra W12 – 6.995,-
– Vestra W15 – 8.995,-

